Oplever I, at kommunikationen går skævt, at I er fastlåst i dårlige mønstre, der tager jer væk fra hinanden? Skændes I meget, er I i krise, er I i tvivl? Oplever I utroskab, konflikter ift. børnene eller i jeres sammenbragte familie, manglende gnist følelsesmæssigt eller seksuelt, økonomisk ustabilitet, belastende livssituation, stress/sygdom, vold i parforholdet, misbrug/afhængighed eller andre problemer?
Uanset hvad I henvender jer med, så er min opgave som parterapeut at hjælpe jer med at blive mere bevidste om, hvad der skaber afstand og spænding mellem jer, og hvad der er med til at fastholde jer i et negativt mønster. Vedvarende konflikter i et parforhold dræner og skaber utryghed. Måske du eller I begge er begyndt at tvivle på, om den anden er der for dig?
Vi skal derfor arbejde med at genetablere kontakt og tryghed i jeres relation, så I kan blive bedre til at kommunikere, forstå hinanden og rumme hinandens forskelligheder. I sessionerne tager vi altid udgangspunkt i jeres historier, og de behov der er, når I træder ind ad døren. At lære sig selv at kende er vejen til en bedre kontakt indadtil og bedre relationer. Har I hjemmeboende børn, kan behovet for at inddrage dem vise sig at være vigtigt.
”Servicetjek på parforholdet” er for jer, der i en travl hverdag ikke lige får givet parforholdet den tid og næring, som I ønsker. For jer der ønsker at stoppe op og se på jeres forhold. Prøv at spørge jer selv og hinanden; ”Er der en samtale, vi ikke har haft i denne uge?”
I oplever måske, at der er snakke I undgår, og mærker at der er en begyndende spænding eller afstand imellem jer.
I har et ønske og behov for hjælp til samtalen, før det potentielt udvikler sig til mere fastlåste negative mønstre og dynamikker mellem jer.
Formålet med at give sit parforhold et servicetjek, er at styrke og vedligeholde det gode I har, og at I med udgangspunkt i jeres ressourcer udvikler jer sammen.
”Servicetjek på parforholdet” er et korterevarende forløb, som oftest er på tre til fem sessioner af 80 minutters varighed med et interval på 1-2 uger.
Tvivlsrådgivning er et kort afklarende forløb for jer, hvor den ene eller I begge er i tvivl om, hvorvidt I skal forblive som et par. Parterapi har dårlige betingelser, hvis graden af tvivl er for stor, og derfor kan tvivlsrådgivning være relevant før et egentligt parterapiforløb.
Tvivlsrådgivning er som udgangspunkt 1-3 sessioner af 80 minutters varighed med et kort interval på 1-2 uger.
Online parterapi er for jer, der ikke har mulighed for at møde op fysisk i min klinik. Om det er fordi I bor i udlandet eller ønsker den fleksibilitet det giver at kunne mødes online, så er det også muligt.
Terapisessionerne er af samme varighed som ved fysisk fremmøde, og et forløb har samme opbygning. I vil inden første session modtage nogle gode råd til online terapi.
En parterapisession koster 1.800kr. af 80 minutters varighed
Jeg arbejder primært med parterapi og familieterapi. Ofte med temaer som dårlig kommunikation, negativ dynamik, vedvarende fastlåste konflikter, manglende intimitet, tvivlsafklaring, utroskab, økonomi, vold og livskriser.
Emotionsfokuseret terapi/EFT både med par (EFCT), familier (EFFT) og Individuelle klienter (EFIT). EFT har afsæt i en tilknytningsbaseret og humanistisk tilgang til os mennesker og vores betydningsfulde relationer. EFT-modellen fokuserer på at hjælpe jer med at arbejde med de underliggende følelser og komme dybere ind i udfordringer, reaktioner og længsler for derved at styrke jeres relation til hinanden. I den individuelle terapi vil fokus være på de indre konflikter, og hvordan de vanskeliggør dine relationer.
Jeg vil tale med jer skiftevis, og hjælpe jer til at sætte ord på det i mærker, og hjælpe jer til at lytte til hinanden, så I kan få en dybere fornemmelse af, hvad I hver især kæmper med, når det bliver svært mellem jer.
Første session: Vi starter med en fælles parsession. Her lærer vi hinanden at kende, og I kan samtidig vurdere om det, jeg kan tilbyde, stemmer overens med det, I ønsker.
Anden session: I har derefter hver jeres individuelle session (samme uge, eller senest ugen efter den første parsession). Denne session varer 60 minutter, og skal bookes i jeres eget navn. Her ser jeg jer alene og afdækker jeres individuelle tilknytningshistorier for at være mest effektiv i forløbet.
Efterfølgende sessioner: Forløbet fortsættes med fælles sessioner, hvor vi typisk ses hver 2-3 uge. Er konfliktniveauet højt, er der nylig utroskab eller akut krise, ses vi hver uge i starten, indtil der er mere ro på mellem jer. De første sessioner skal helst ligge tæt, så vi sikrer, at vi får et godt afsæt for forløbet.
Jeg filmer indimellem parsessioner til brug i supervision, hvor min supervisor kigger på min rolle og metode for at sikre min faglige udvikling. Alt materiale opbevares GDPR-forsvarligt og slettes efter supervisionen, og I bliver bedt om at underskrive en samtykkeerklæring forud for videooptagelse. I er selvfølgelig velkommen til at sige nej til videooptagelse.
Familieterapi foregår som en fælles samtale, hvor I støttes i at rumme, regulere og udtrykke svære følelser mhp. at opbygge følelsesmæssig tryghed og mindske afstanden imellem jer.
Jeg filmer indimellem parsessioner til brug i supervision, hvor min supervisor kigger på min rolle og metode for at sikre min faglige udvikling. Alt materiale opbevares GDPR-forsvarligt og slettes efter supervisionen, og I bliver bedt om at underskrive en samtykkeerklæring forud for videooptagelse. I er selvfølgelig velkommen til at sige nej til videooptagelse.
I den individuelle samtale tilbydes du et trygt rum, hvor vi sammen vil være nysgerrige på dine oplevelser, følelser, tanker og kropslige reaktioner. Jeg vil hjælpe dig med at undersøge og forstå dine indre konflikter, og hvordan de kan komme til at spænde ben i dine relationer.
Jeg filmer indimellem individuelle sessioner til brug i supervision, hvor min supervisor kigger på min rolle og metode for at sikre min faglige udvikling. Alt materiale opbevares GDPR-forsvarligt og slettes efter supervisionen, og du bliver bedt om at underskrive en samtykkeerklæring forud for videooptagelse. Du er selvfølgelig velkommen til at sige nej til videooptagelse.
I vil opleve, at I med en større forståelse for jeres mønstre, vil blive bedre til at håndtere triggere, og derved forstå de underliggende behov, og kunne italesætte dem. På den måde vil I udvikle en større følelsesmæssig kapacitet, sagt med andre ord, I vil blive bedre til at stå sammen i det svære.
Længen af et forløb varierer. Ofte er et familieforløb kortere (5-10 gange) end parforløb (10 gange +) og individuelle forløb kan være både kortere og lange.
Indenfor en uge.
Ja, og det er altid muligt, at kontakte mig og aftale tid udenom bookingsystemet.
Parterapi varer 80 minutter og koster 1800kr. Familieterapi varer 60 minutter og koster 1600kr. Individuel terapi varer 60 minutter og koster 1300kr.
Ja. Se under fanen ’Kontakt og priser’ for pris og antal sessioner ifbm. forløb.
Jeg modtager desværre ikke lægehenvisninger, da jeg ikke har ydernummer, men mange private sundhedsforsikringer giver tilskud eller dækker 100%.
Afbud skal ske senest 24 timer før via bookingsystemet, ellers opkræves fuld takst.
Hvor foregår sessionerne?
Ja, på Ordrupvej og øvrige veje tæt på er der 2 timers gratis parkering. Hvis man vil gå fem minutter, er der fuld gratis parkering.
Ja. Online sessioner tilbydes via Zoom. Jeg sender et link med invitation dagen i forvejen med lidt gode råd omkring online terapi.
Yes, I do.