Du glæder dig, og håber, at juledagene bliver rare og hyggelige.
Samtidig har du den der knude i maven, en velkendt anspændthed, der altid er til stede når familien samles.
Hvorfor er det, at det er så svært ikke at falde i de samme ”følefælder” igen og igen. Det er frustrerende, det gør ondt og du rammes af en grad af opgivenhed og en følelse af ensomhed.
- For det første. Der er ikke noget galt med dig.
- For det andet. Det er helt normalt.
- For det tredje. Du er god nok.
Det du kæmper med indeni er universelt menneskeligt. Vi slår os alle på vores nære relationer i bestræbelsen på at balancere egne behov og retten til at være den vi er overfor omverdenens forventninger og behov.
Dine følelser er dit indre kompas, og når du i aktuelle situationer bliver trigget, er dine følelser ofte forbundet med tidligere erfaringer. Det hele sker ofte hurtigt og på et ubevidst plan, hvorfor det i situationen nærmest bliver umuligt at gøre noget andet, end hvad du plejer.
Jeg siger altid til mine klienter, at der ikke er nogen skurk. Der er et mønster, der går i gang, og det er mønstret, der er skurken. Når vi tages af mønstret, ryger vi ind i følelser som vrede, irritation og frustration. Alle sekundære følelser der er med til at beskytte vores sårbarhed og vores dybe underliggende emotioner. Der hvor vi længes efter at have betydning, at blive set og være dem vi er.
I terapi kan du få hjælp til at forbedre dine relationer ved at øge din følelsesmæssige forståelse og kommunikere fra et nyt sted, hvor du større kontakt ind ad til og større indre fleksibilitet.
Hele januar tilbyder AKParterapi 20 % på alle forløb – Individuel terapi, Familieterapi og Parterapi. Du er velkommen til at tage kontakt for en indledende og uforpligtende samtale, så vi sammen kan finde ud af om terapi er den rette hjælp for dig.